Obitals guldæg viser, hvorfor inklude­rende innova­tion bør slå rod i dansk industri

Debatindlæg af Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation og entrepreneurskab, DTU og Marianne Kofoed, Direktør, Bevica Fonden

Glæden ved ikke at skulle røre en finger kender de fleste. Behovet for at kunne klare sig helt uden sine fingre kender personer med bevægelseshandicap.

Begge målgrupper kan føle sig mødt af virksomheden Obital, der har udviklet appen Eyetell, som gør det muligt for øjet at navigere og kommunikere på en skærm helt uden at bruge fingrene. Ved at fokusere blikket på skærmen, kan en person med f.eks. muskelsvind skrive en sætning og få den læst højt.

På samme måde kan en rejsende tjekke sig ind i lufthavnen uden at risikere coronasmitte. Appen henvender sig til personer med bevægelsesbesvær – og til alle andre. Den er den første af sin art, som er til at betale. Den er frit tilgængelig, og så er den et skoleeksempel på, hvordan man med udgangspunkt i ét minoritetsbehov kan udvikle teknologi, der kan bruges af alle.

Princippet kaldes universelt design og blev første gang formuleret i 1980’erne af arkitekt og kørestolsbruger Ronald Mace. Formålet var at undgå stigmatisering ved at designe løsninger, der favner flest muligt på tværs af forskelligheder. Status i dag er dog, at vi stadig omgiver os med løsninger, der deler os op i “idealmennesker” og “handicappede”.

“Fremtiden har mangfoldigheden på dagsordenen. Alligevel går det langsomt med den bæredygtige udvikling på handicapområdet”

Skal en kørestolsbruger f.eks. med toget, må personen først bede om hjælp til at få sat en kørerampe op; dernæst leve med den uønskede opmærksomhed, når togafgangen udsættes. Skal en svært gående til læge, er der i fire ud af ti danske sundhedsklinikker slet ikke handicapegnet adgang.

Det er tid til en forandring af den måde, samfundet indrettes på. Den 3. december er det International Handicapdag – vi benytter lejligheden til at gøre opmærksomme på potentialet i inkluderende løsninger.

En god forretning

Det er ikke fordi, fokus på diversitet mangler. Hos Dansk Erhverv har man en diversitetspolitik, der adresserer behovet for øget inklusion i iværksættersammenhænge. Samtidig har FN’s 17 verdensmål med det iboende grundprincip Leave No One Behind aktualiseret universalprincippet om at skabe lige rettigheder for alle uanset køn, race, religion, seksualitet og handicap.

Fremtiden har mangfoldigheden på dagsordenen. Alligevel går det langsomt med den bæredygtige udvikling på handicapområdet. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er rettighederne for mennesker med handicap på ti centrale områder – herunder lighed, mobilitet og tilgængelighed – i løbet af de sidste ti år gået tilbage eller forblevet uændrede.

Kommer denne ulighed til at afspejle sig i måden, vi tænker innovation på, betyder det ikke kun et svigt af en hel befolkningsgruppe. Det betyder også, at man går glip af en god forretning.

Herhjemme oplever 31 pct. ifølge Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at de lever med en funktionsnedsættelse. Derudover viser en analyse fra KL, at andelen af ældre over 80 år frem mod 2030 vil stige med 161.000 personer, hvilket alt andet lige vil få førstnævnte gruppe til at vokse.

Formår man at inkludere disse mennesker i sin forretning, åbner man op for en mangfoldighed af markedssegmenter, der ofte er oversete i mainstream forretningstænkning. For virksomheden Obital betød det i 2021 et favorabelt salg af forretningen til GN Groups, der er verdensførende inden for intelligente kommunikationsløsninger.

Virksomhederne med

Skal flere virksomheder indfri potentialet, kræver det et opgør med forestillingen om “idealmennesket”. På DTU og i Bevica Fonden tror vi på, at vidensdeling og stærke samarbejder på tværs af uddannelser, organisationer og virksomheder er vejen frem.

Siden 2019 har vi i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap og Danske Handicaporganisationer arbejdet på at gøre inklusion til en naturlig del af udviklingen af ny teknologi.

Samarbejdet Technology Leaving No One Behind har resulteret i, at ca. 2500 ingeniørstuderende nu årligt undervises i universelle designredskaber. I mens har 56 startups deltaget i inklusionsworkshops. Endelig har DTU to år i træk været medvært for en bootcamp for unge iværksættere med handicap, hvor studerende og iværksættere udvikler nye løsninger på problemer, iværksætterne møder i dagligdagen. Flere har nu startet egen virksomhed.

Så vi er godt i gang med at implementere et inkluderende menneskesyn i innovation – men kun i det små. Målet er at skabe forandring i hele den industrielle værdikæde, og skal det lykkes, er der brug for, at flere virksomheder kommer med. Virksomheder, som har mod på et samarbejde, hvor nytænkning, værdiskabelse og inklusion er nøgleord. Virksomheder, der har hjerte og hjerne på rette sted.

Sammen kan vi sikre, at den bæredygtige udvikling forplanter sig og i sidste ende får positiv indflydelse på, hvordan vi bygger en mere mangfoldig fremtid.

Debatten er udgivet i Børsen 30. november 2022