FN’s verdensmål gælder for alle, og derfor bør der skabes et bedre datagrundlag om
borgere med handicap, foreslår Leif Olsen fra VIVE på baggrund af undersøgelse. Danske Handicaporganisationer er enige.
Af Ulrik Dahlin, Information
Ingen må lades i stikken, proklameres det i FN’s 17 universelle verdensmål, som frem mod 2030 skal skabe udgangspunkt for en mere bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicapforeninger, husker, hvor glad han blev, da verdensmålene blev vedtaget i 2015.
»En af de store landvindinger var, at borgere med handicap direkte indgik i verdensmålene. Det havde vi ikke gjort i millenenniummålene, som gik forud,« siger han.
Men borgere med handicap risikerer at blive ladt i stikken, når det drejer sig om tilgængelige datasæt, der skal indgå i monitorering af verdensmålene, som er afgørende for at følge med i realiseringen af målene.
Det fremgår af en rapport, som offentliggøres torsdag. Seniorforsker Leif Olsen fra VIVE har undersøgt datagrundlaget for FN’s 169 delmål og 197 danske målepunkter, der indgår i monitoreringen. Ifølge undersøgelsen angår tilsammen 98 af indikatorerne direkte eller indirekte borgere med handicap (termen handicap er nævnt, eller gruppen berøres), men der er kun tilgængelige data for 16 indikatorer. Af de 60 danske målepunkter, der indirekte berører borgere
med handicap, er der kun tilgængelige data for et enkelt punkt.
»Hvis det tværgående princip – ingen må lades i stikken – skal realiseres, er det afgørende, at alle mennesker bliver inkluderet og bliver synlige i monitoreringen af FN’s verdensmål,« siger Leif Olsen og fortsætter:
»Det er et mål for monitoreringen, at man kan differentiere mellem forskellige befolkningsgrupper. Så når vi ikke kan følge med i, hvordan det går med en så forholdsvis stor gruppe som borgere, der har eller lever med handicap, er det oplagt et problem.«
Halter ofte bagefter
Den danske monitorering bygger meget kort fortalt på data fra Danmarks Statistik (DS), der indsamler oplysninger på personniveau og efter meget bestemte krav. Men DS registrerer ikke hvilke borgere, der har eller lever med handicap, når de indsamler mængder af data om hele befolkningen.
»Udfordringen er, at man trods mange, mange data ikke har oplysninger på personniveau om denne gruppe. Og derfor kan man ikke differentiere dem fra resten af befolkningen,« siger Leif Olsen, der understreger, at rapporten ikke er en kritik af den måde, den danske monitorering er tilrettelagt på.
»Det er et bidrag til at beskrive situationen. Vi monitorerer med et stort apparat, men når vi kigger nøjere på, hvordan borgere med handicap er repræsenteret, så kan man rejse spørgsmålet: Gør vi det egentlig godt nok?« som han siger.
Rapporten nævner et par af de i alt 60 danske målepunkter, som indirekte berører borgere med handicap. Målepunkt nr. 4.3.i angår eksempelvis ‘Andel af voksne med en erhvervskompetencegivende uddannelse’, mens målepunkt 4.3.ii drejer sig om ‘Frafald på ungdoms- og videregående uddannelser’.
»Vi ved på forhånd, at borgere med handicap i mange sammenhænge og af mange forskellige årsager ofte halter bagefter. Det er en stor gruppe med nogle kendte problemstillinger,« siger Leif Olsen.
Alligevel mangler der data om 59 af målepunkterne, som indirekte vedrører borgere med handicap. Kun for et enkelt målepunkt, nr. 11.2. om ‘Oplevet tilgængelighed til offentlig transport’, er der tilgængelige data. De hentes fra det såkaldte Handicapbarometer, der baserer sig på VIVE’s såkaldte SHILD-undersøgelser. Siden 2012 er der hvert fjerde år gennemført spørgeundersøgelser, hvor borgere udspørges om oplevelser af og med handicap.
Ifølge Leif Olsen er tilgængeligheden af data til dette ene målepunkt særligt interessant, fordi de pågældende data indgår fra anden side end alle dem, der leveres fra Danmarks Statistik.
»Det er et konkret eksempel, der viser, at det kan være meget fornuftigt at bruge disse data. Og det er den slags, man kunne gøre mere aktivt.«
På kortere sigt kan spørgeundersøgelser, som ligger til grund for Handicapbarometeret, ifølge ham være en oplagt måde at forbedre datagrundlaget på.
»Selv om data, man kan indhente ved såkaldte tværsnitsundersøgelser og anvendelse af spørgeskemaer, ikke lever op til de håndfaste krav, som Danmarks Statistiks monitorering af verdensmålene stiller, kan de alligevel godt give nyttige data og viden, som man kan bruge.«
Inddrag andre typer data
Rapporten henviser også til en undersøgelse af uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap, hvori indgik data fra blandt andet Landspatientregistret, SPS-registret med oplysninger om bevillinger til socialpædagogisk støtte samt Lægemiddeldatabasen.
»Det er også et eksempel på datasæt, der kan indhentes. Det viser, hvordan forskere og analytikere kan kombinere data på nye måder i undersøgelser af udvikling i forhold til uddannelse, som jo også er et verdensmål, men her for specifikke grupper af mennesker med funktionsnedsættelser og handicap,« siger Leif Olsen.
Men det kræver, at man på lidt længere sigt overvejer at udbygge datastrukturen og får afklaret, hvad man mangler for at lave kørsler med registerdata på personniveau, så borgere med handicap bliver mere synlige.
»Verdensmålene stiller ikke krav om specielle metoder, så principielt kan man godt inddrage andre typer af data for eksempel kvalitative data, hvor mennesker beskriver livet med handicap og gør det muligt at vurdere, om nogle eller dele af gruppen af borgere med handicap halter bagefter og eventuelt hvorfor.«
– Én ting er, hvad man kan. Burde man styrke tilgangen af data om borgere med handicap?
»Ja. Når vi har tilsluttet os verdensmålene, har vi samtidig forpligtet os til at gøre os store anstrengelser. Så i den forpligtelse ligger der vel også et ‘burde’,« svarer Leif Olsen.
Svært at omsætte til et tal
Et af Danmarks Statistiks krav til de data, der skal bruges til monitoreringen, er, at det skal være et tal. Og det er endnu en udfordring.
»Det sætter en grænse. Der kan være ting, der er svære at omsætte til tal. Når du gør ting til tal alene, reducerer du mulighederne for eksempelvis at opsamle kritik og anvende den slags data i monitoreringen. Man kan udvikle monitoreringen med flere typer af både kvantitative og kvalitative undersøgelser, og det vil jeg gerne fremhæve som en oplagt mulighed med rapporten,« siger Leif Olsen.
Thorkild Olesen fra DH er enig i, at så få tilgængelige datasæt er et problem, når »verdensmålene vedrører alle, også borgere med handicap« , som han siger.
Han peger ud over på Handicapbarometeret også på, at Danske Handicapforeninger i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere har lavet registersamkørsel, der har påvist, at ud af 45.000 unge, som ikke var i job eller uddannelse, havde så mange som 40 procent et handicap.
Rapporten ‘FN’s verdensmål og udviklingen på handicapområdet i Danmark’ er finansieret af Bevica Fonden.