Det kræver et løbende arbejde med kulturændringer i foreningen som organisation og med hverdagshandlinger både i relation til den fysiske indretning, fitnessmaskiner, udvikling af holdtræning og de sociale aktiviteter og hverdagens dialoger. Det handler om at gå fra en forståelse af, at nogle funktioner – f.eks. handicaptoiletter – er forbeholdt særlige brugere, til at fitnesscentrets faciliteter er til for alle medlemmerne og forsøger at favne så mange behov som muligt.

Der er et potentiale i opbygningen af samarbejder med landsdækkende organisationer, der arbejder med mennesker med forskellige typer af fysiske funktionsnedsættelser. Fitnessforeningerne har brug for organisationernes viden og rolle som gatekeepers til målgruppen og til andre aktører på området (som kommune, fysioterapeutklinikker, genoptræningscentre m.m.), for at få forbindelse til og forståelse af mennesker med fysiske funktionsnedsættelser.

Viden om at universelle fitnesstræningsmaskiner stort set koster det samme som andre fitnessmaskiner, nemt kan bruges af medlemmer uden fysiske funktionsnedsættelser, samt at der ikke er en træningsmæssig forskel, er grundlæggende pointer i kommunikationen til og motiveringen af foreningerne til at indtænke universelt design i deres fitnesscenter.

At skabe et universelt fitnesscenter ligger også i de små detaljer – og kræver ikke nødvendigvis et større byggeprojekt. Det handler også om, hvorvidt knagerækker hænger i forskellige højder? Er der en bænk, som man kan hvile sig på eller sidde på, mens man bruger maskinerne? Er der skabt tilstrækkeligt med plads mellem maskinerne, så medlemmer med hjælpemidler kan bevæge sig rundt? Er der omklædnings- og toiletfaciliteter til forskellige behov?

Hvilke grundlæggende greb til universelt design identificerer foreningen, og hvordan kan det være en ’rettesnor’ i en eventuel byggeproces, ved indkøb af fitnessmaskiner, i uddannelse af instruktører såvel som for kulturændringen i foreningen?

Overbygningsuddannelsen bidrager med vigtig viden og klæder instruktørerne på til at kunne vejlede og motivere medlemmer med fysiske funktionsnedsættelser. Instruktørernes viden deles med andre instruktører som med bestyrelse og implementeres dermed ind i, hvordan foreningen skaber og udvikler rammerne for at være en inkluderende fitnessforening.