Jubilæum: 150 års arbejde for et mere inkluderende menneskesyn

Hver måned i 2022 markerer Bevica Fonden sit jubilæum med en ny kortfilm, der handler om vores forestillinger om, hvad et menneske egentlig er. Alle har et menneskesyn. Hvad er dit?

Peter Rosemeier
Svend Brinkmann
Jens Wandel
I den tredje af Bevica Fondens kortfilm om menneskesyn kan du høre Jens Wandel, formand for FN-forbundet, kæde FN’s 17 verdensmål sammen med håbet om et mere rummeligt samfund. “Det virker nemlig for os alle sammen”, siger han, og det har han ret i. Den nye og mere bæredygtige verden, vi er i gang med at udvikle, skal virke for os alle sammen – uanset funktionsevne. Det er faktisk også skrevet ind i verdensmålene med løftet Leave No One Behind. Løftet bag udviklingen handler om, at inkluderende tilgang bliver aksiomatisk i vores innovation, vilje, samarbejde, samfundsindretning og menneskesyn for at skabe en bedre verden for os alle. Alle har et menneskesyn – hvad er dit?
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jubilæumsbog

“Unormale mennesker”

I Unormale mennesker undersøger journalist Sonja Furu vores forståelse af normalitet og afvigelse, historisk og i dag. Hvad stiller vi op, når mennesker falder uden for normalen – enten fordi de har en psykisk eller en fysisk afvigelse? Sonja Furu besøger Egmont Højskolen, hvor halvdelen af eleverne har et handicap. Og hun besøger forfatter Nikoline Werdelin, digter Caspar Eric og en række andre mennesker – kendte og ukendte og vidt forskellige. Men med det tilfælles, at de lever med et handicap. Hvordan ser de på normalitet? Deres egen og samfundets?

I bogen bruger forfatteren sine egne fordomme som afsæt til at udforske, hvor samfundet er i dag. Blandt andet står andelen af mennesker med handicap i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet stille eller går tilbage. Hvorfor?