Bevica Fonden støtter Århus BurnOuts Udskriv

Kørestolsrugbyklubben ”Århus BurnOuts” har snart to år på bagen, og de har budt på masser af spændende udfordringer og begivenheder.

I dag har klubben 13 medlemmer, og det er folk med meget forskellige handicaps såsom celebral parese, muskelsvind og rygmarvsskadede. I efterårsferie 2009 deltog to spillere fra klubben i europamesterskaberne i kørestolsrugby, som blev holdt i Danmark. Dette er vi meget stolte over, eftersom alle spillere ikke har spillet i ret lang tid.

Der har fra starten været en stor interesse omkring opstarten af vores klub. Det har givet os rigtig meget omtale, som har været med til at øge synligheden omkring vigtigheden af, at handicappede også ønsker at leve et aktivt liv.

At det er blevet muligt og spille kørestolsrugby i Århus har betydet, at nogle som ikke dyrkede sport før, nu er kommet i gang med at spille kørestolsrugby. Denne nye kontaktflade blandt ligestillede betyder, at de også har kunnet få afklaret nogle spørgsmål omkring hverdagsspørgsmål.

Vi tror på, at samfundet også vil nyde godt at dette, da der vil være færre personer med handicap, som er inaktive og dermed har større risiko for sygdom og andre negative følger af inaktivitet.

Århus BurnOuts

Vi har netop færdigspillet vores anden sæson af danmarksmesterskaberne, hvor vi sluttede som nummer fire ud af seks hold. Undervejs formåede vi at spille mange tætte og spændende kampe, således tabte vi med et mål til de nykårede danske mestre fra Frederiksberg.

På nuværende tidspunkt er der to spillere, som er inde omkring det danske landshold i kørestolsrugby. Det er vi som klub meget stolte af, da det blandt andet var et af delmålene for klubben.

Ovenstående punkter var aldrig lykkedes, hvis ikke vi havde fået mulighed for at købe rugbystole, som er individuelt tilpassede stole til de enkelte spillere.

Bevica Fonden støtter Århus BurnOuts.

Skrevet 2. august 2010

 

Del denne side